Kravene til en faktura
Hvis du selv vil designe din faktura, skal du vide, at en fuld faktura skal indeholde:
-
udstedelsesdato (fakturadato)
-
fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
-
sælgers momsregistreringsnummer (CVR-nr.)
-
sælgers navn og adresse
-
købers navn og adresse
-
mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
-
den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
-
momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
-
gældende momssats
-
det momsbeløb, der skal betales.
Du kan se reglerne hos Skat her – og læse mere om de enkelte punkter. Det er vigtigt, at du også kontrollerer de fakturaer, du selv modtager, for f.eks. CVR nr. – hvis det mangler, risikerer du nemlig ikke at kunne få fradrag.
Du skal ikke blive overvældet over de tilsyneladende mange regler – når først du har styr på de mest grundlæggende ting, kan du sikkert nemt få overblik over dit regnskab og din forretning. Og spørg også gerne Skat, hvis du er i tvivl – de bliver betalt for at svare dig.

Du kan se et eksempel på en faktura ved at trykke på ikonerne her...