top of page

Den korte guide

Herunder kan du hurtigt få et overblik over, hvordan du griber din virksomheds start an, så du undgår bøvl og får den bedste økonomi fra starten. Læs den korte vejledning, og klik på overskrifterne for at komme videre, hvis du ønsker den uddybet. Skulle du have flere spørgsmål, så skriv til os...

Etableringsomkostninger er udgifter, du har, før du åbner din virksomhed. Dem kan du ikke trække fra i regnskabet til Skat, men så snart du har dit CVR nr., kan du få fradrag for moms på dem.

 

OBS: Når du følger denne guide, er der ingen etableringsomkostninger, for så snart du har CVR nr., er du i gang og kan skrive din første faktura.

Inden du registrerer dit firma, skal det have et navn. Du kan bruge dit eget, men ofte er det bedre med et mere ”sexet” navn, som folk kan huske. Tænk på, hvad du vil sælge og til hvem, og vær kreativ. Tjek om domænnavnet er ledigt.

Tænk også grafisk og se på et logo, som du kan få forslag til hos på websites som Vistaprint eller Free Logo Services – de vil også gerne sælge dig visitkort og logoartikler.

Du gør sådan for at registrere dig:

  • Når du har et navn til dit firma, så se om det også er ledigt hos www.cvr.dk

  • Få et CVR nr. fra www.virk.dk – følg vejledningen og vælg branchekode 47.99.00: Anden detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder

Tillykke! Nu er du ejer af din egen personlige virksomhed

Alle udgifter, du har til transport og rejser, når du er på farten for din personlige virksomhed, er fradragsberettigede, dvs. hvis du kører til Kolding for at deltage i et møde, kan du i dit regnskab for kørsel trække et beløb fra pr. kørt km. Du skal altså ikke have benzinregninger m.m., men kun bruge taksten pr. kørt km, som i 2015 er 3,70 kr. pr. km for de første 20.000 km.

Husk at skrive alle fakturaer, kvitteringer og andre bilag ud på papir og sætte dem i en mappe i dato-orden, så du nemt får styr på det hele, når du skal indberette moms. I begyndelsen får du penge tilbage fra SKAT, når du har flere udgifter end indtægter. Men når du begynder at tjene penge, så husk at du også skal betale moms af forskellen mellem dit salg og dine udgifter.

Nu, hvor du har navn, CVR nr. og logo, er du klar til at skrive din første faktura. Du kan lave den selv i Word eller Excel, men du kan også lige så godt bruge et gratis online system, der kan hjælpe dig med regnskab m.m. Prøv f.eks. Dinero.dk, som giver dig mulighed for at lave din egen faktura med logo og det hele

© 2015 Vitalent I/S

  • w-facebook

Det med småt: Alle oplysninger på denne side har til formål at yde reel og nyttig vejledning til dig, der begynder som selvstændig erhvervsdrivende med et personligt ejet firma. Husk: DU er altid selv ansvarlig for alle dispositioner, du foretager dig i din virksomhed. Søg altid bistand hos en revisor, Skat eller anden offentlige myndigehed, hvis du er i tvivl. Vitalent kan ikke holdes ansvarlig for fejl, der måtte blive begået, fordi der ikke blev søgt professionel eller autoriseret hjælp.

bottom of page