top of page

Få udbytte af dine fradrag

Har du først vist, at du kan få indtægter i din virksomhed, er den i DRIFT, og det betyder, at du kan fradrage udgifterne efter de almindelige regler for køb af varer, tjenesteydelser og småanskaffelser.

 

Som forhandler af vores produkter skal du jo ikke investere i anlægsaktiver, lokaler og maskiner, så du får nok ikke brug for reglerne om aktiver, der skal afskrives. Du kan til gengæld gøre det, man kalder at ”straks-afskrive” alle småanskaffelser, dvs. ting, der koster under 12.800 kr. (+ moms) i 2015, se http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=2060787.

 

I praksis betyder det, at når du i din virksomhed er nødt til at have (købe) en PC til f.eks. 10.000 kr. inkl. moms, koster den dig i realiteten kun ca. 4.000 kr., fordi de 20 % er moms (vi regner baglæns: 8.000 kr. + 2.000 kr. = 10.000 kr.) og resten er fradragsberettiget, dvs. kan populært sagt trække det fra i skat (dvs. dit regnskab), og da du normalt vil have en samlet skattebetaling på 50 % af din indtægt.

 

Hvis du er nødt til at rejse med tog, bus eller fly, kan du lægge billetterne ind i dit regnskab og trække udgifterne fra. Også hvis du skal til udlandet. Og du har sikkert allerede læst, at du kan trække 3,70 kr. fra pr. km du kører i din egen bil, når du skal til møder eller på kundebesøg. Kører du altså 100 km, vil du få et fradrag på 370 kr., og skatteværdien er ca. det halve, altså 135 kr. Benzinprisen er måske 12 kr., så du har råd til at købe 10 liter benzin og få 15 kr. til overs. Hvis din bil har en bedre benzinøkonomi end 10 km/l, har du endnu større overskud til bilens drift.

 

Så altså: allerede nu, inden du er i gang med forretningen, har du fået nogle nye muligheder for en bedre økonomi.

Info

Store ting, som maskiner, ejendomme og lokaler, man skal bruge i mere end tre år, kaldes ”Aktiver” – og for at man kan få trukket udgiften fra, når de bruges i driften, deles anskaffelsessummen (det, de koster), op i flere ”rater”, som man så kan trække fra hvert år. En maskine, hvis levetid er fem år, kan så trækkes fra i regnskabet med 20 % hvert år – det kalder man at ”afskrive” maskinen. Efter fem år er maskinen så 0 kr. værd og kan ”smides ud”.

Husk forskudsopgørelsen - se vores guide om hvordan du ændrer den...

© 2015 Vitalent I/S

  • w-facebook

Det med småt: Alle oplysninger på denne side har til formål at yde reel og nyttig vejledning til dig, der begynder som selvstændig erhvervsdrivende med et personligt ejet firma. Husk: DU er altid selv ansvarlig for alle dispositioner, du foretager dig i din virksomhed. Søg altid bistand hos en revisor, Skat eller anden offentlige myndigehed, hvis du er i tvivl. Vitalent kan ikke holdes ansvarlig for fejl, der måtte blive begået, fordi der ikke blev søgt professionel eller autoriseret hjælp.

bottom of page